Folk Friends

Forrygende flot og venskabelig folkemusik til enhver lejlighed.

Med rødderne solidt plantet i den vestjyske muld, har folkemusik-veteranerne i Folk Friends gen- nem mere end en menneskealder leveret god musik og godt humør over hele landet. Kærligheden til den irske folkemusik skinner tydeligt igennem, når trioen går på scenen, men som årene er gået, er der kommet flere og flere danske sange med. Svend Erik Larsen er i forgrunden, med sit sprudlende humør, sin guitar og en masse gode sange i bagagen. Han har selv skrevet og oversat mange sange, og disse er blevet en naturlig del af Folk Friends’ program.

Lyder Horsted er manden, som lægger en solid og sikker bund i orkestrets lyd med sin elbas, og sammen med Svend Erik Larsen, har han set de fleste spillesteder i Danmark indefra. De to er gode, gamle venner, og senere har de inviteret endnu en erfaren musiker med i vennekredsen. Bent Skourup er en legende på folkemusik-scenen, hvor han blandt andre har spillet med La Porta Band, Bayous, Carsten Kjær og Thomas Kjellerup. I Folk Friends bidrager han til et nyt og opdateret lydbillede, med guitar, violin og flerstemmigt kor.

En aften med Folk Friends er en garanti for godt humør, gode historier og musik til såvel det lytten- de som det medsyngende publikum. Trioen skaber den helt rigtige stemning, uanset sammenhæn- gen, og passer perfekt til både koncerter, ældreunderholdning og firmaarrangementer.

Svend Erik Larsen – Guitar, mundharpe og sang

Bent Skourup – Violin, guitar og kor

Lyder Horsted – Bas og kor

Svend Erik Larsen . Sabvej 3, Hover . 6971 Spjald . Tel. (+45) 20329162 . E-mail: shamrock@larsen.mail.dk

Recent Posts

    Recent Comments

    Der er ingen kommentarer at vise.
    Latest Posts
    Åbningstider

    torsdag til søndag
    kl. 12.00 – 17.00

    Beliggenhed

    Søndergade 20, 6823 Ansager

    Mariehaven er et oplevelsessted i hjertet af Vestjylland, hvor Rie og Helge Engelbrecht slår dørene op for koncerter, foredrag, fællesskab og folkeliv.