Kristian Rusbjerg har i over 20 år været en del af den danske scene med sin harmonika.
Nu er tiden kommet til, at Kristian står med sit helt eget projekt.
Med udgangspunkt i harmonikaen og Kristian Rusbjergs kompositioner, er Kristian Rusbjerg Band nu parate til at indtage scenen med spændende ny musik med stærke rødder i folke- og verdensmusikken. Musikken er instrumental og med en klar skandinavisk tone, der på samme tid sender sit publikum ud på en musikalsk rejse.
Bandet består af dygtige og kompetente musikere med stærke rødder i hhv. folkemusik, jazz og verdensmusik, og alle genrer kan tydeligt høres i musikken.
Kristian Rusbjerg Band har netop udgivet et dugfrisk album og gruppen vil naturligvis også spille sange derfra.
Besætning:Kristian Rusbjerg – Harmonika
Annelene Toft – Violin
Mathias Søndergaard Kristensen – Guitare Manouche
Jonas Kongsted – Kontrabas
Jesper Malling – Trommer

