Den akustiske trio Nummer 17 består af tre lokale mænd med en forkærlighed for sange med både hjerte og kant. Med guitar, klaver og stemmer leverer de en koncertoplevelse med lune og nærvær.
Repertoiret spænder over egne, dansksprogede sange og særlige fortolkninger af andres numre. Bandet har, ud over at spille op til fester, været med siden Mariefestivalens begyndelse og består af Michael Korsgaard på klaver og cajon, Michael Jørgensen på guitar og Jesper Hinsch på lead vokal og guitar.
Nummer 17 har evnerne til at skabe en afslappet og medrivende stemning – ofte med små fortællinger og anekdoter mellem numrene. Sammen skaber de et udtryk, hvor det personlige og det melodiske går hånd i hånd.

