Grethe Engelbrecht
Da jydepottekonen, forfatteren, digteren, foredragsholderen, billedkunstneren Grethe Engelbrecht stille sov ind i december 2009 i sit hjem i Ansager, 87 år gammel, forsvandt en af de store jyske personligheder og mundtlige fortællere.

Et liv fyldt med engle og fortællinger
Et liv fyldt med engle og fortællingerHeldigvis er hendes ånd en vigtig del af Mariehaven. Grethe Engelbrechts liv udspandt sig fra 1922 til 2009. Hun evnede at række ind over hele perioden og kunne fastholde et billede, som var så folkeligt, at den enkelte kunne genfinde sig i det.
Hun var udstyret med en glæde og humor, der spillede fint ind i hendes fortællekunst. Grethe Engelbrecht troede på engle og var bogstavelig talt omgivet af dem i sit »Englehus«, som i dag står som et fint og fornemt minde for eftertiden.
Grethe Engelbrechts dør var altid åben, og det var hendes ønske, at Englehuset måtte forblive åbent for offentligheden også efter hendes død. Overalt hænger der englefigurer og billeder med englevæsner. Englehuset, hendes private hjem, blev en attraktion, fordi hun lod englene flytte ind på næsten alle flader, hvor der var plads til det.
Ifølge Rie begyndte det hele i sin tid med alfer, men det gik hun fra igen – og i stedet blev det englene, der kom til at fylde og definere huset. Nogle få dage før sin død insisterede hun på at male engle på en blank glasflade i fordøren til sit hus.
Hendes liv var eventyrligt i sig selv
Grethe Engelbrecht var altid engageret og optaget af livets store spørgsmål. De mange personlige samtaler, hun førte med folk overalt i Danmark, betød meget for hende selv og for andre. Mange søgte hendes råd og vejledning, og hun delte gavmildt ud af sine timer overfor enhver, der henvendte sig.

»Mit liv har været som et eventyr. Bittesmå fortællinger, som hver for sig var så fulde af glæde, men også af megen ufred, hårdhed og gråd. Alligevel endte det godt til sidst – ligesom i det rigtige eventyr.«
Mere fra Grethe
Udvalgte produkter og værker inspireret af Grethe Engelbrechts univers.
Oplev mere af historien
Grethe Engelbrechts univers lever videre i Englehuset og i de værker og produkter, der bærer hendes udtryk videre.




