Mariehavens historie

Hjem Mariehavens historie
MARIEHAVEN
Musik og underholdning
Den 24. maj 1999 åbnede Mariehaven i Ansager hos Familien Engelbrecht. Her bor Rie og Helge Engelbrecht i ejendommen Søndergade 20 i det, der også er Ries barndomshjem. I det gamle tømrerværksted drev Ries forældre Anna og Sigurd Hansen tømrerforretning til slutningen af 80’erne, hvorefter de gik på pension og flyttede ned i et lille aftægtshus i baghaven. I 1990 blev værkstedet ombygget til dét, der i dag er en god del af Mariehaven, uden at Rie og Helge dog havde tænkt på den anvendelsesmulighed.

Tre uger før Pinse i 1999 foreslog Helge sin kone, sin mor og sin søster at starte Mariehaven og blande kortene, så huset på én gang kunne fungere som et lille og levende oplevelses- og besøgssted med mulighed for at forene billedkunst, pottekunst, foredrag, fortælling og også musik, som altid har været en stor del af Helges liv. Grethe Engelbrecht åbnede samtidig døren op for publikum til aftægtshuset, som hun nu var flyttet ind i og havde givet navnet Englehuset.

Grethe flytter ind
I 1995 flyttede Helges mor, Grethe Engelbrecht efter 73 års liv og virke i Grindsted til Ansager og ind i det ombyggede tømrerværksted. Fra sin tid i Grindsted var hun vant til mange besøgende, der kom for at se hendes arbejde med bl.a. jydepotter og billedkunst. Hun var også kendt for gennem mange år at have virket som foredragsholder over det ganske land. Nu blev det så med base i Ansager, og også her fik hun fra starten mange besøg. Hendes datter Tove Engelbrecht overtog i 1995 officielt sin mors hverv som egnens jydepottekone.
Interesse fra hele landet

Familien Engelbrecht mærkede med det samme stor interesse for projektet, ikke bare lokalt. Folk kørte gerne langvejs fra til Ansager for en oplevelse i Mariehaven. Og sådan har det været lige siden. Selv i dag kommer foreninger og folk fra hele landet på besøg i Vestjylland for at opleve den gode stemning i Mariehaven.

Mariehaven udvides
I Mariehaven blev der konstant bygget ud, om og til. Først gjaldt det garagen, som allerede efter første sæson blev lagt sammen med galleriet. Året efter gjaldt det bygning af en hel længe med køkkenfaciliteter, lager og personalerum. Senere fulgte endnu en tilbygning til det gamle tømrerværksted og i 2003 blev Rie og Helge Engelbrecht tilbudt at købe naboejendommen ned mod Ansager Å. Det åbnede nye muligheder for et backstagehus, ekstra kontor- og lagerlokaler og ikke mindst en parklignende stor have med mulighed for friluftskoncerter og udeliv, Mariehaven.
Jubilæumskoncert
Den 24. maj 2009 blev Mariehaven åbnet og indviet med en stor jubilæumskoncert med mere end 1000 tilhørere. Stedet blev med det samme kendt som stedet, der kunne forene det bedste fra slotskoncerter og festivals. DRTV meldte sig hurtigt på banen og i dag er Mariehaven indbegrebet af god folkelig musikalsk underholdning fortsat på landsdækkende TV på DK4 med høje seertal. Derudover besøger et tusindtalligt publikum, af foreninger, firmaer, selskaber, udflugter, grupper og besøgende i skøn forening hvert år Mariehaven.

I 2019 blev det til et dobbelt jubilæum
og stor fødselsdagsfejring over tre dage
den 24., 25., og 26. maj.

Mariehaven
Sommersang i Mariehaven
For mange er Mariehaven i Ansager synonym med festlige tv-billeder af sangglade publikummer, der nyder stemningen i de populære tv-udsendelser Sommersang i Mariehaven på DK4, hvor Helge og bandet Neighbours & Friends underholder sammen med gæstesolister.

De populære koncerter spiller for fulde huse, og der er ingen tvivl om, at netop Sommersang i Mariehaven er indbegrebet af dét, Mariehaven kan: Samle tusindvis af publikummer til nogle timer, hvor det eneste der betyder noget, er fællesskabet, musikken og den gode oplevelse. Alt sammen i de allerbedste rammer i Ansager.

Recent Posts

    Recent Comments

    Der er ingen kommentarer at vise.
    Latest Posts
    This error message is only visible to WordPress admins

    Error: No feed found.

    Please go to the Instagram Feed settings page to create a feed.

    Åbningstider

    Tirsdag til søndag
    kl. 12.00 – 20.00

    Beliggenhed

    Søndergade 20, 6823 Ansager

    Mariehaven er et oplevelsessted i hjertet af Vestjylland, hvor Rie og Helge Engelbrecht slår dørene op for koncerter, foredrag, fællesskab og folkeliv.